Pift dit image op med professionelt logodesign
Logodesign er en kreativ proces, som tager højde for farver, former, typografi og symboler for at skabe et unikt og meningsfuldt visuelt udtryk.
Logoet er det allervigtigste element i enhver virksomheds visuelle identitet, da det skaber genkendelighed og brand awareness.
Men hvad er et logo?
Ordet “logo” kommer fra engelsk og er en forkortelse for “logotype”. Ordet stammer fra det oldgræske ord “lógos”, som betyder ord eller tale, hvor det oldgræske ord “túpos” betyder mærke eller aftryk. Et logo er altså oprindeligt et ord eller navn, som er udformet med en unik eller karakteristisk skrift.
Et godt logodesign er en grafisk form og/eller et navntræk, som illustrerer og tydeliggøre hvad din virksomhed sælger eller står for. Det er dermed også det første dine kunder ser fra dig, og dermed afgørende for hvilket førstegangsindtryk du giver.
Med logoet har du mulighed for at sætte et unikt præg i dine kunders hukommelse. Prøv selv at sætte ord på, hvad du tænker på, når jeg skriver “McDonald’s”, “Nike” eller “Lego”. Mit gæt er, at du automatisk tænker på bestemte former og farver - og det er også hele meningen med logodesign.
Fordele ved et professionelt logodesign
Giv et godt førstegangsindtryk
Du har måske hørt om udtrykket før “You only get one chance to make first impression”, og der er noget om snakken. Logoet er ofte det første dine potentielle kunder ser, så vis dig fra din bedste side.
Vær tillidsvækkende
Når du nu endelig har fået opmærksomheden, så brug den til at skabe tillid hos dine potentielle kunder ved at vise at du tager din virksomhed og dig selv seriøs. Dette gøres med et professionelt logo.
Skab genkendelsesglæde
Mennesker har det bedst med hvad de kender i forvejen. Et professionelt logo skaber genkendelsesglæde hos slutbrugeren, og gør det nemmere at huske og udpege din virksomhed.
Skil dig ud
Få skabt din egen grafiske identitet med et unikt og professionelt logo. Det gør det nemmere at differentiere sig fra konkurrenterne, og giver på sigt en genkendelsesglæde hos slutbrugeren.
Hvad er et bomærke?
Et bomærke er oprindeligt et tegn, som blev anvendt i stedet for skrift, af hensyn til de mange som ikke kunne læse. Et af de klassiske eksempler på et bomærke er udhængsskilte hos bagere og optikere. De færreste er i tvivl om, hvad virksomheden sælger.
Det oprindelige formål med et bomærke, er altså at vise hvem der bor på adressen ved hjælp af et mærke.
Bomærke er mere dækkende end logo, fordi det ikke behøver at indeholde skrifttegn. I nyere tid har brands som Apple, Toyota og Volkswagen valgt kun at bruge deres bomærke som logo, og går helt væk fra at skrive deres firmanavn i forbindelse med bomærket.
Et såkaldt mockup af et logo til Thy Trapper. Et eksempel på, hvordan logodesign kan virke i hverdagen.
Hvad er et navnetræk?
Et navnetræk er den karakteristiske udformning, som man giver virksomhedens navn. Dette element kaldes også “logotype” på engelsk, og tager typisk udgangspunkt i typografi eller de grafiske former virksomhedsnavnet er skrevet med.
Hvem kan lave et logo?
I princippet kan alle have en god idé til symbolikken bag et logo. Man kan også vælge at bruge hjemmesidetjenester, som autogenererer et logo på et kort øjeblik udfra få informationer, men det bliver aldrig den unikke løsning dine kunder forventer. Betyder det så at alle selv kan lave et logo? Nej. Mit gæt er, at du tager til frisøren, for at blive klippet, til mekanikeren hvis din bil ikke kan starte, og til tandlægen, hvis du har ondt i tænderne. Derfor bør du også kontakte en god grafiker, hvis du får brug for et logo.
Jeg har mere end 15 års erfaring med at designe logoer til alt fra små lokale håndværksvirksomheder, op til store landsdækkende virksomheder, og alt der imellem. Så har du et projekt i tankerne, kan jeg sikkert også hjælpe dig på rette vej. Husk, det første møde er ganske gratis.
Eksempler på logoer jeg har tegnet i løbet af mine 15 år i branchen
Sammenligningen er lavet for at understrege at navnetrækket er lige så vigtigt som bomærket. Desværre bliver navnetrækket tit nedprioriteret af designere, og det er synd.
Har du selv forsøgt at tegne et logo, men kan bare ikke komme videre?
Har du selv lavet et logodesign. kan jeg sagtens hjælpe med at rentegne din idé. Send mig et foto af logoet, og lad os tage en snak ud fra dette.
Du har måske også hørt med “redesign” i forbindelse med logoer. Det betyder at “gen-designe” logoet. En typisk grund til at få redesignet sit logo er, at logoet trænger til en opstramning for at følge tiden og trenden. Det sker faktisk oftere end du aner, og også for de helt store virksomheder. Det vil jeg også kunne hjælpe din virksomhed med.
Mockup af bildeko til Upalyze til præsentation af logodesign.
Jeg har købt et logo hos NICE NICE. Hvad gør jeg nu?
Når dit logo er færdig og godkendt, laver jeg en mediepakke til dig, hvori dit logo er tilgængelig i formaterne AI, PDF, SVG, JPEG og PNG, og typisk både i positiv, negativ og farveløs udgave.
Mediepakken gør det nemmere for dig at bruge præcis de branchefolk du ønsker fremadrettet, så du f.eks. kan sende mediepakken til din skiltemaler eller dit webbureau, når der skal laves mere markedsføring. Jeg står også til rådighed, hvis du ønsker at fortsætte samarbejdet med mere markedsføring end dit logo. Du har 100% ejerskab på logoet, og kan til enhver tid vælger at bruge det præcis som du ønsker.